Roskilde Nord Boligselskab - Udlejningsregler
I det almene byggeri kan man kun få en bolig, hvis man er opnoteret på en venteliste. I KAB har vi flere forskellige ventelister.
Roskilde Nord Boligselskab er omfattet af KAB's Fællesventeliste.
Sådan er reglerne for ventelisten
Enhver, der er fyldt 15 år, kan optages på ventelisten mod betaling af et gebyr på pt. 155 kr. Ventelisten skal ajourføres en gang årligt. I den forbindelse vil der blive fremsendt et giro-indbetalingskort til indbetaling af ajourføringsgebyret på pt. 155 kr. Det er også muligt at få gebyret opkrævet via BS. Manglende betaling vil medføre, at opnotering med tilhørende anciennitet vil udgå, og det vil ikke være muligt at genoprette en udgået opnotering. I egen interesse bør du derfor give oplysninger om adresseændringer til KAB.
Når du har opnået bolig i Roskilde Nord Boligselskab, udgår din opnotering på ventelisten.
Sådan er reglerne for oprykningsventelisten
Oprykningsventelisten er den interne venteliste for beboere i Roskilde Nord Boligselskab. Her er reglerne om gebyrer og sletning de samme som for ventelisten. Hvis du vil søge en anden bolig i Roskilde Nord Boligselskab, skal du opnoteres på oprykningsventelisten.
Enhver beboer (lejer), som afgiver en bolig i Roskilde Nord Boligselskab, har fortrinsret til at overtage en anden bolig i Roskilde Nord Boligselskab. Beboerfortrinsretten gælder først i egen afdeling - altså i samme boligområde. Herefter gælder den i samme boligorganisation (selskab).
Lejere af ungdomsboligerne har også beboerfortrinsret til anden bolig i Roskilde Nord Boligselskab.
Der er forskellige betingelser, som skal være opfyldt.
- Du skal være opnoteret på Roskilde Nord Boligselskab's oprykningsventeliste.
Det koster et gebyr på pt. 155 kr. Oprykningsventelisten ajourføres en gang årligt. I den forbindelse vil der blive fremsendt et giroindbetalingskort til indbetaling af ajourføringsgebyret på pt. 155 kr. Det er også muligt at få gebyret opkrævet via BS. Manglende betaling vil medføre sletning af opnoteringen.
- Du kan altid flytte til en mindre bolig.
- Med og uden børn:
Enlige og par uden hjemmeboende /uden børn kan altid flytte til en 2 rums bolig.
- Med og uden børn til større boliger:
Et ægtepar eller hermed sidestillet par uden børn/uden hjemmeboende børn kan flytte til en 3 rums bolig.
- Efter et brudt ægteskab/fast parforhold har den person som skal flytte fra den fælles bolig, fortrinsret til en anden bolig, når parret har fælles børn under 18 år.
Det kræves dog, at barnet eller børnene bliver boende sammen med den anden part i en af boligorganisationen's afdelinger i kommunen. En sådan fortrinsret gælder kun i 12 måneder efter ægteskabets/forholdets opløsning, og kræver at man har boet sammen i boligen i mindst 2 år.
Vigtigt: Den, som vil flytte internt efter "skilsmisse-reglen", skal lade sig opnotere. (Skrive sig op på oprykningsventelisten).
- Der gælder en særlig fortrinsret til en bolig, der i indretning og adgangsforhold er mere velegnet for ældre og handicappede end den nuværende bolig. Hvis du mener at kunne gøre brug af den særlige fortrinsret for ældre og handicappede, bør du meddele Udlejningsområdet i KAB dette.
- Fraflytter du Roskilde Nord Boligselskab eller opnår anden bolig via oprykningsventelisten, udgår din opnotering og dette sker fra den dato KAB modtager din opsigelse. En opnotering kan ikke overføres til anden venteliste.
Hvis du nu eller senere vil benytte dig af beboerfortrinsretten må det anbefales, at du så snart som muligt lader dig opnotere på oprykningsventelisten. Det kan gøres ved at skrive, ringe eller henvende dig personligt til Udlejningsområdet i KAB.
Spørgsmål om beboerfortrinsretten kan du rette til Udlejningsområdet i KAB.
Sådan udlejer KAB
Vi sender breve om ledige boliger til flere boligsøgende ad gangen. Vi sender både til boligsøgende på oprykningsventelisten og ventelisten.
Beboerne i Roskilde Nord Boligselskab, der står på oprykningsventelisten har fortrinsret til ledige boliger før boligsøgende på ventelisten. Hvis flere er interesseret i den samme bolig, vil ansøgeren fra oprykningsventelisten få tilbudt boligen efter anciennitet. Hvis alle på oprykningsventelisten siger nej tilbydes boligen til ansøgere på ventelisten i anciennitetsorden.
KAB kan kun leje en bolig ud, når lovgivningens regler bl.a. om husstandens størrelse og sammensætning er opfyldt. Du kan få nærmere information i Udlejningsområdet i KAB.
Udlejningen finder sted efter de til enhver tid gældende regler i lovgivningen eller efter kommunale bestemmelser. KAB kan derfor ikke indgå bindende aftaler eller garantere, at du kan leje en bolig i bestemte områder inden for et bestemt tidsrum.
Ventetider
Der anført ca. ventetider, og vi skal gøre opmærksom på, at disse skal tages med forbehold, da der kan ske ændringer i de gældende udlejningsregler.
De oplyste ventetider, er de formodede ventetider, der er for de boligsøgende fra ventelisten (ekstern) såfremt de boligsøgende fra oprykningsventelisten (intern) ikke gør brug af deres beboerfortrinsret. Gør beboere brug af deres fortrinsret må det forventes, at ventetiden er længere.